DEN KUMMERLIGE TRIO består af MUNTRE MORTEN, FESTLIGE FREDE og LILLE LYSTIGE LASSE, og har specialiseret sig i både underholdning og “Musik til hygge og dans”.
Trioen har eksisteret i mere end et kvart århundrede, og har spillet til alt fra private og firmafester over markeder, folkefester og store festivaler. Repertoiret er hentet fra det forrige årtusinde med stor forkærlighed for klassisk pop, rock og guldalder dansktop – hvor folk kan hygge sig, synge med og måske danse. Med en finger i jorden vælges numrene ud og justeres, så det matcher publikumstemningen.
Fra den musikalske skatkiste kan nævnes “Here Comes The Sun”, “Be My Baby”, “Da Doo Ron Ron”, “Midnat i Europa”, “Leaving on a Jetplane”, “Sweet Caroline”, “Right Next to the Right One”, “Det bedste til mig og mine venner”, “Se Venedig og dø”, “Den Gule Flyver”, “Back for Good”, “All Right Now”, “I en lille båd der gynger”, “Ta med ud og fisk”, “Brown Eyed Girl”, “Shower The People” og meget andet. Den dynamiske trio kan også finde på at give deres egne takes på gamle hits og arrangere dem om så f.x. Princes “Kiss” og Danseorkestrets “Kom tilbage nu” bliver til country & western og Green Days “Basket Case” bliver til 70’er folk.
Når det skal underholdes, trækkes der også numre ind fra trioens kultalbum “Gode miner til slet spil” – hvor deres lokale hits “Det ve’ Jette”, “Ublabu” og “Kur mod tømmermænd” kalder smilene frem,
Vælg i mellem:
Underholdende indslag
Røverhistorier og egne underholdende hits i akustisk setup.
1 x 15-30 minutter
Hygge og dans
Vi spiller “Gamle hits i uoriginal indpakning” til hygge og dans.
1 x 30, 1 x 45, 1 x 60, 1 x 90, 2 x 45, 3 x 45 minutter
Hvis du vil booke Den Kummerlige Trio, kan du maile til A-Kompagniet på mail@akompagniet.dk eller ringe på +45 20 45 24 50